Navicom
Hjem Om Visma/NaviCom Job Kontakt Sitemap
søgeknap
                 
Forside

Profil Rejser fik større løn­som­hed med Microsoft Dynamics NAV - Navision


”Lønsomheden er steget nu, hvor vi har indført Microsoft Dynamics NAV - Navision. Vi har overblik over den samlede forretning – vi kan se, hvor vi tjener penge og hvordan vi bruger tiden. Samtidig strammer vi arbejds­processerne op både ude i salgskontorerne og i den bag­ved­liggende centralt styrede økonomistyring og sæl­ger­ne udnytter tiden bedre” siger Product Manager Peter Grooss hos Profil Rejser.
 

Profil Rejser

Profil Rejser er Danmarks stør­ste arrangør af rejser med rutefly til skræddersyede rejsedestina­tion­er i hele ver­den. Profil Rejser har to filialer og inkluderer datter­sel­skaber­­ne Senior Rejser, Helsinge Rejsebureau og Hemingways.

 

Profil Rejser har opnået store gevinster ved at fo­kusere på integrationen mellem deres to primære IT systemer. Det eksisterende rejsebureau-system er integreret med et Navision-base­ret økonomisystem, som bl.a. gør det nemt at trække statistikker.


Profil Rejsers fokus på effektiviseringer har gjort det muligt at fjerne tidsrøverne og manuelle arbejdsgange i det administrative arbejde. Hos Profil Rejser handler effektiviseringen om både øget service, bedre kvali­tet og udvikling af virksomheden. 
  
Bureauets størrelse krævede et økonomistyringssystem, der var integreret til et tids­svarende rej­se­bureau­system. Profil Rejser sælger også rejser på business to business markedet til andre bureauer og vil på længere sigt tilbyde at hoste agenternes øko­no­mi­system.
 

Udfordringen

Profil Rejser havde et fuldt integreret rejsebureau- og øko­no­mistyringssystem, der var ud­vik­let for 15 år siden af en nu konkursramt IT leveran­dør. Der­for efterspurgte Profil Rejser et brugervenligt økono­mistyrings­sy­stem med fuld integration til Profil Rejsers nye moderne rejse­bureausystem.
 
Profil Rejser ønskede ikke at købe hos en udenlandsk it-leve­randør, fordi det ofte medfør­er dyr vedligeholdelse og uflek­sibel udvikling af systemet.
 
Rejsebureauet sælger rejser til de­sti­nationer rundt omkring i hele verden og har derfor også leverandører over alt i verden. 
 

Løsningen

”Alt salgsarbejde foregår i rejse­bureausystemet. Vi fin­der de bil-lig­ste rejser for kunderne i en prisdatabase i Transfer, hvor vi også booker rejsen, hotellet og rejseforsik­ring­en. I vores Microsoft Dynamics NAV - Navision løsning har vi fuld integration til vores rejsebureau-system Trans­fer, og til Nordeas betalings­modul.”
 
”Med Microsoft Dynamics NAV - Navision regner vi med at få lettet vores arbejdsgange, fordi mange administrative rutiner er automatiserede.”
 
”Vi har nu større overblik over vores forretning og kan følge udviklingen i vores arbejde med timers mellemrum. Alle aktivi­tet­erne i vores to filialer og tre dat­ter­selskaber er sam­let i ét system. Derfor kan vi planlægge kam­pagner på de helt rigtige tidspunkter i for­hold til udvik­lingen i salget.
 
Kunderne stiller store krav til en hurtig og effektiv service. Derfor vil Profil Rejser optimere kunde­servicen og betjenings­tid­en med Microsoft Dynamics NAV - Navision  løsningen, der og­så ind­befatter en CRM-løsning, som skal i brug inden længe. Frem­over kan kunderne bl.a. kø­be rejser via Profil Rejsers web­site.
 
”Microsoft Dynamics NAV - Navision systemet har den rette funktionalitet, service­funktioner og brugergrænseflade til vores behov. Samtidig sparer vi papir­gange, fordi alt foregår elek­tronisk. Vi har faktisk været over­raskede over, hvor smertefrit vi er gået fra et gammelt dos-baseret system til en dynamisk Windows platform med Microsoft Dynamics NAV - Navision”, slutter Peter Grooss.

 

  Læs mere om Profil Rejser

 

 

 






Vil du vide mere om...


 


forretningsprocesserne i forbindelse med bl.a. salg, indkøb, distribution og logistik, er du velkommen til at kontakte:

 

 

 

 

Chefkonsulent
Michael de Blanck

Mobil: 27 25 49 06
 

 


 

Lyskær 3 CD  2730 Herlev  Tlf +45 70227819  Fax +45 70223730